Langenæs-kvarteret rummer store grønne arealer, gode boliger, børneinstitutioner og indkøbsmuligheder. Men bydelen har også udfordringer:
Langenæs opdeles af Skanderborgvej, som både skaber støj og sænker tilgængeligheden. Desuden markeres bydelens midte af et stort privat tårn omgivet af tomme grå parkeringspladser.
Det er oplagt at undersøge mulighederne for at skabe en grøn sammenhængene bydel for mennesker.
Med Professor Jan Gehl som sparringspartner har vi udviklet et projektforslag til fremtidens Langenæs.
Forslaget skaber forbindelser, trygge og behagelige byrum, grøn infrastruktur og byrum man gerne vil bo ved.
Et centralt problem
Kvarterets primære udfordring er det centrale grå parkeringsareal. Det er oplagt at undersøge muligheden for at forbinde de grønne arealer på tværs af Langenæs.
Ny Plads & Grønne Forbindelser
Projektets masterplan samler flere tiltag i én overordnet strategi.
Områdets grønne arealer samles på tværs og skaber særlige muligheder for bynatur og aktiviteter.
En ny plads skaber et centralt mødested på Langenæs. Fortætning sikrer et behageligt mikroklima og plads til nye tilbud i stueetagen.
Mobilitetsplanen skaber tryg og sikker trafik i området, hvor farten sænkes og cyklister, gående og offentlig transport prioriteres. Et nyt P-hus frigør de store parkeringsarealer til nye funktioner.
En ny tunnel sikrer infrastrukturen på Skanderborgvej, som er en vigtig indfaldsvej i Aarhus.
Økologisk Mobilitet
Ved at lade de grønne arealer smelte sammen, dannes der økologisk forbindelse på tværs af bydelen.
Bydelsmodellen
Projektets mange overlejrede lag formidles tydeligt i én samlet bydelsmodel.